Dag 15
Dagen idagPosted by Emil Nielsen 15 Nov, 2007 21:30Det har været en fin dag med to produktionsflyvninger. Vinden har været svag og ingen nedbør af betydning.
Natten til idag havde givet en del rimfrost, hvilket gav anledning til at vi har fået en ny pilot. Det er god felt-humor. Jan ser til, mens Ib foreviger den nye pilot inden det er for sent.

Vi havde også besøg af Peter Warna-Moors fra GEUS, der gerne ville optage en lille film og tage nogle billeder af udstyret under aktion. Hvilket også er et syn man ikke sådan lige bliver træt af.
Se resultatet af inversionen fra gårsdagens flyvninger under kategorien Resultater. Her ses den begravede dal at fortsætte mod øst, se f.eks. intervallet -110 til -120m. Lidt længere oppe, i intervallet -80 til -90 kan der ses antydninger af flere mindre dale.
Resultatet af dagens flyvninger følger.

